Historien om Comtec Int

 

 

 

2001
Kent Munch og Kaj Gravesen grundlægger virksomheden MG Import. Virksomheden startede i Kents garage, hvor de to grundlæggere opkøbte inventaret fra konkursboer med videresalg for øje. På dette tidspunkt var der 1 ansat i virksomheden.


2002-2006
MG Import ændrer forretningsområde, og fokus er nu på at sælge arbejdstøj og sikkerhedsudstyr. Det ændrede forretningskoncept betyder også en ændring i navnet på virksomheden, der nu kommer til at hedde Comtec International A/S.
I takt med den stigende aktivitet i forretningen etableres en systue i Polen, hvor virksomhedens eget tøjmærke produceres. Den stigende aktivitet betyder også, at medarbejderantallet i Esbjerg er steget til 5 personer.

 

2007-2010
De flotte vækstrater fortsætter og Comtec Int. bliver Gazelle-virksomhed i 2008 og 2009. Det betyder også, at omsætning og antallet af medarbejdere stiger støt og derfor kommer der i årene 2007-2010 fokus på en ny gren af kunder, nemlig offshore branchen. Finanskrisen sætter ikke ind hos Comtec Int. da virksomheden har opbygget et godt omdømme som et sted med god service og knowhow. Alt dette betyder også, at virksomheden nu runder 10 ansatte.

 

2011-2012
Comtec Int. fejrer 10 års jubilæum og ejerkredsen udvides med Morten Espersen, der kommer med nye kompetencer til ledelsen. Ejerkredsen består nu af Kent Munch, Kaj Gravesen og Morten Espersen, der hver ejer 33 % af virksomheden.
I denne periode introducerer Comtec Int. faldsikring som et nyt forretningsområde og Jens Larsen ansættes som faldsikringsspecialist, og virksomheden har nu 14 engagerede medarbejdere.

 

2012-2013
Det nye domicil, der indeholder administration, butik, showroom, lager og serviceafdeling tages i brug. De nye lokaler betyder, at Comtec Int. nu råder over 2500 m2 og er en fremtidssikring af virksomheden.
Comtec Int. fortsætter sin flotte vækst og råder nu over 20 medarbejdere, heriblandt 3 i faldsikringsafdelingen. Den store fremgang i offshore branchen i Esbjerg mærkes også hos Comtec Int. da 70 % af omsætningen kommer fra offshorerelaterede virksomheder.
2013 bliver også året, hvor Comtec Int. indfører et lagerstyringssystem, der gør det lettere at holde styr på lagerbeholdningen og automatiserer flere funktioner.

 

2013-2014
Medarbejderstaben i faldsikringsafdelingen omfatter nu 5 medarbejdere og gaveartikler bliver en ny produktlinje.
I alt er der på nuværende tidspunkt 28 medarbejdere hos Comtec International A/S og fremtiden tegner lys for en af Danmarks førende totalleverandører indenfor arbejds- og profilbeklædning, faldsikring, sikkerhedsfodtøj, personlige værnemidler og gaveartikler.
2014 er også året, hvor Comtec Int. endnu engang bliver Gazelle-virksomhed.